Før du køber Hund
At anskaffe sig en hund bør planlægges nøje, hvis både du og hunden skal være tilfredse med jeres samliv. Husk: en hund er ikke en ”vare”, der umiddelbart kan leveres tilbage, men et levende væsen, du vil have de næste 10-15 år!
Kend og erkend dine muligheder og begrænsninger!
-
Har du tid? Daglige gåture, tidligt som sent, i sol og regn, i varme og kulde, sjov og leg, hygge og alvor!
-
Har du overskud? Den kræver din tid og opmærksomhed hver dag...også når du har travlt! Den er meget energisk og har brug for oplevelser og fysisk udfoldelse.
-
Har du råd? En ting er prisen for hunden og foder. Husk også på forsikring, dyrlægeudgifter.
-
Hvordan bor du? Er det praktisk muligt ,og har du sikret dig , at du må have hund?
-
Børn og hunde? En Miniature Bull Terrier bliver let kørt op og leger til tider voldsomt, også med børn!
-
En eller flere hunde i familien?
-
Vælg den rigtige hund! Stil spørgsmål til temperament – det er vigtigt I passer sammen.
-
Hunhund eller hanhund? Hunhunde kommer i løbetid ca. hver 6. måned. Hanhunde bliver påvirket af løbske hunhunde.
kilde: Dansk terrier klub
Seneste kommentarer